Fredag den 15. december 2017 afholdte Den Danske Garderforening i Storbritannien den årlige julefrokost i Den Danske Kirke i London. Julefrokosten er et populært arrangement blandt medlemmerne og kirken er et perfekt sted at afholde det, da det er nærmest umuligt og meget dyrt at finde lokaler i byen, hvor man kan leje både lokale og køkken for en dag.

Vi havde fornøjelsen af, at den nye præst Flemming Kloster Poulsen kom forbi for at hilse på de gamle gardere og fortalte ydermere et par sjove historier. Desværre havde vi ikke glæden af at vores faste kok, Thomas Walbom, så vores formand Amin Amirian havde hentet hjælp hos kok, Thomas Majlund samt mor Birgitte Majlund som begge fløj ind fra Danmark og lavede en fantastik julefrokostmenu til alle de fremmødte.
Ydeligere så have DSG UK fornøjelsen af at havde Colonel Wyne Harber fra The Princess of Wales’s Royal Regiment, Livgardens søsterregiment med til denne festlige dag.

De fantastiske faciliteter, fremragende julemad kombineret med de små 30 veloplagte medlemmer og gæster gjorde julefrokosten til endnu en kæmpe succes. Maden, øllen, snapsen og anekdoterne fra gamle dage tilgik i løbet af eftermiddagen og aftenen i rigelige mænger!

 

Alle involverede i dette års julefrokost takkes, og vi glæder os allerede til næste års event.

Posted by admin On januar - 7 - 2018 Featured post 3

Tilmeld artikel