Den Kongelige Livgarde
Den Kongelige Livgarde (til Fods) blev oprettet af Kong Frederik 3. den 30. juni 1658. Kongen havde to opgaver til regimentet:
– Som livvagt at beskytte landets øverste myndighed – Kongen.
– Som infanteriregiment at indgå i den danske hær.
De to opgaver har Livgarden løst siden.
Det nuværende regiment var oprindeligt Den Kongelige Livgarde til Fods, idet Danmark også rådede over Den kongelige Livgarde til Hest fra 1661 til 1866. Endvidere eksisterede Drabantgarden under forskellige former fra 1563 til 1763 samt Grenaderkorpset fra 1701 til 1763, hvor det blev indlemmet i Livgarden til Fods.

Livgardens mandskab er altid kommet fra hele kongeriget. Oprindeligt var garderne hvervede, men efterhånden indførtes udskrivning af landbefolkningen, og i 1848/1849 effektueredes den almindelige værnepligt. I dag uddannes mellem 700 og 800 værnepligtige ved Den Kongelige Livgarde årligt, ligesom der er ansat og uddannes et stort antal professionelle soldater ved Livgarden. Siden oprettelsen i 1658 har omkring 100.000 forrettet tjeneste ved Den Kongelige Livgarde.

 

Organisation
Den Kongelige Livgardes organisation har ændret sig gennem tiden, og i dag består Den Kongelige Livgarde af:
• I   /Den Kongelige Livgarde (1. Bataljon)
• II  /Den Kongelige Livgarde (2. Bataljon)
• Vagtkompagniet/Den Kongelige Livgarde med Livgardens Tambourkorps
• Den Kongelige Livgardes Musikkorps
• Garnisonsstøtteelement
• IV HRU Bataljon/Den Kongelige Livgarde (opstillet periodevis siden 2005)
I/Livgarden indgår som panserinfanteribataljon i Hærens 1. Brigade, mens II/Livgarden indgår som uddannelsesbataljon i Hærens 2. Brigade. Den Kongelige Livgarde indgår således fortsat både i Hærens kamptropper med deltagelse i internationale operationer og udøver samtidigt vagttjeneste samt ceremonielle opgaver for Kongehuset.

 

Vagttjeneste
Vagttjenesten har altid rettet sig efter Kongefamiliens opholdssted. Amalienborg har været hovedresidens siden 1794. For landslottenes vedkommende har Fredensborg i nyere tid været i brug siden 1863, Marselisborg ved Århus siden 1902, og Gråsten Slot siden 1935. Christiansborg Slot benyttes ved særlige lejligheder. Det karakteristiske røde, mangekantede skilderhus kan føres tilbage til indvielsen af det første Christiansborg i 1740. Udover de kongelige slotte og palæer har Livgarden også i historiens løb bevogtet egne kaserne og andre objekter, senest Rosenborg, Kastellet og Frederiksberg Slot.

 

Faner
Fanerne er uløseligt knyttet til vagttjenesten, og i ældre tider fulgte fanerne også tropperne i felten. Livgardens to gallafaner og to ældste vagtfaner blev tildelt af Christian VIII i 1847. De to vagtfaner er også bataljonsfaner ved I/Livgarden og II/Livgarden. Hertil kommer yderligere to vagtfaner, der oprindeligt var bataljonsfaner tildelt af henholdsvis af Christian X i 1924 (III/Livgarden) og af Hendes Majestæt Dronningen i 1983 (IV/Livgarden). Den Kongelige Livgardes nuværende regimentsfane blev tildelt af Dronningen i 1974. Hver af Den Kongelige Livgardes syv faner har tre fanebånd gengivende navne på udvalgte slag, som Livgarden har deltaget i.

 

Krigshistorie
Den Kongelige Livgardes ilddåb var forsvaret af København 1658-59 under Karl-Gustav krigene mod Sverige. Efter flere svenskekrige og deltagelse i internationale europæiske krige i udlandet i 1600-tallet og 1700-tallet, indgik Livgarden i Københavns forsvar under Napoleons-/Englænderkrigene 1801 og 1807-14. Livgarden til Fods deltog siden i 1. Slesvigske Krig 1848-1850 mod oprørerne fra Slesvig-Holsten og tropper fra Preussen og andre tyske stater samt i 2. Slesvigske Krig 1864 mod Preussen og Østrig. Under 1. Verdenskrig, hvor Danmark var neutral, indgik Livgarden med to bataljoner i Sikringsstyrken. Under 2. verdenskrig forsvarede Livgarden Amalienborg 9. april 1940 mod tyske tropper, ligesom det om til træfninger 29. august 1943. Efter 2. verdenskrig var der tale om højt beredskab og deltagelse i utallige NATO-øvelser under “Den Kolde Krig”. Et meget stort antal gardere har også været i udlandstjeneste under FN, NATO og internationale koalitioner – senest på Balkan, i Afrika, Irak og Afghanistan.
Regimentet indgår i 2010 i Danish Battle Group, der er  en af i alt seks kampgrupper, Battle Groups (BG), i Task Force Helmand. Den dansk ledede kampgruppe benævnes nu som Combined Force Nahr-e Saraj (North), der forkortes CF NES(N). ”Combined” udtrykker militært, at der er tale om en styrke sammensat af flere nationaliteter. Nahr-e Saraj er det geografiske område, som styrken befinder sig i. Den dansk ledede Battle Group Combined Force Nahr-e Saraj (North) – CF NES (N) – er oppe på omkring 800 soldater, heraf også en række britiske enheder.

Lejre og patruljebaser har også fået afghanske navne.

Patrol Base (PB) Rahim hed tidligere Sandford.

Forward Operating Base (FOB) Budwan hed tidligere Armadillo.

Patrol Base (PB) Zumbalay hed tidligere Barakzai.

Forward Operating Base (FOB) Nikah hed tidligere Keenan.

Posted by admin On oktober - 10 - 2010