Den Danske Garderforening i Storbritannien

VORES REGIMENT

Vores Regiment

Den Kongelige Livgarde

Den Kongelige Livgarde (til Fods) blev oprettet af Kong Frederik 3. den 30. juni 1658. Kongen havde to opgaver til regimentet:

Som livvagt at beskytte landets øverste myndighed – Kongen.
Som infanteriregiment at indgå i den danske hær.

De to opgaver har Livgarden løst siden.

Det nuværende regiment var oprindeligt Den Kongelige Livgarde til Fods, idet Danmark også rådede over Den kongelige Livgarde til Hest fra 1661 til 1866. Endvidere eksisterede Drabantgarden under forskellige former fra 1563 til 1763 samt Grenaderkorpset fra 1701 til 1763, hvor det blev indlemmet i Livgarden til Fods.

Livgardens mandskab er altid kommet fra hele kongeriget. Oprindeligt var garderne hvervede, men efterhånden indførtes udskrivning af landbefolkningen, og i 1848/1849 effektueredes den almindelige værnepligt. I dag uddannes mellem 700 og 800 værnepligtige ved Den Kongelige Livgarde årligt, ligesom der er ansat og uddannes et stort antal professionelle soldater ved Livgarden. Siden oprettelsen i 1658 har omkring 100.000 forrettet tjeneste ved Den Kongelige Livgarde.

Button
Button
Button
Button

Organisation

Den Kongelige Livgardes organisation har ændret sig gennem tiden, og i dag består Den Kongelige Livgarde af:

I /Den Kongelige Livgarde (1. Bataljon)
II /Den Kongelige Livgarde (2. Bataljon)
Vagtkompagniet/Den Kongelige Livgarde med Livgardens Tambourkorps
Den Kongelige Livgardes Musikkorps
Garnisonsstøtteelement
IV HRU Bataljon/Den Kongelige Livgarde (opstillet periodevis siden 2005)

I/Livgarden indgår som panserinfanteribataljon i Hærens 1. Brigade, mens II/Livgarden indgår som uddannelsesbataljon i Hærens 2. Brigade. Den Kongelige Livgarde indgår således fortsat både i Hærens kamptropper med deltagelse i internationale operationer og udøver samtidigt vagttjeneste samt ceremonielle opgaver for Kongehuset.

Vagttjeneste

Vagttjenesten har altid rettet sig efter Kongefamiliens opholdssted. Amalienborg har været hovedresidens siden 1794. For landslottenes vedkommende har Fredensborg i nyere tid været i brug siden 1863, Marselisborg ved Århus siden 1902, og Gråsten Slot siden 1935. Christiansborg Slot benyttes ved særlige lejligheder. Det karakteristiske røde, mangekantede skilderhus kan føres tilbage til indvielsen af det første Christiansborg i 1740. Udover de kongelige slotte og palæer har Livgarden også i historiens løb bevogtet egne kaserne og andre objekter, senest Rosenborg, Kastellet og Frederiksberg Slot.

Faner

Fanerne er uløseligt knyttet til vagttjenesten, og i ældre tider fulgte fanerne også tropperne i felten. Livgardens to gallafaner og to ældste vagtfaner blev tildelt af Christian VIII i 1847. De to vagtfaner er også bataljonsfaner ved I/Livgarden og II/Livgarden. Hertil kommer yderligere to vagtfaner, der oprindeligt var bataljonsfaner tildelt af henholdsvis af Christian X i 1924 (III/Livgarden) og af Hendes Majestæt Dronningen i 1983 (IV/Livgarden). Den Kongelige Livgardes nuværende regimentsfane blev tildelt af Dronningen i 1974. Hver af Den Kongelige Livgardes syv faner har tre fanebånd gengivende navne på udvalgte slag, som Livgarden har deltaget i.

Den Danske Garderforeningen i Storbritannien eksisterer på bedste velgående

Vi vil meget gerne i kontakt med tidligere gardere der er bosat i Storbritannien.

Bliv Medlem